01. okt 2020

Wir Ostdeutsche | © ARD
Vi østtyskere

Tyskland blev genforenet for 30 år siden. En af de helt store begivenheder i nyere tids historie, som er værd at belyse i undervisningen. Få nye perspektiver på genforeningen ved at se den gennem tyskernes øjne i to nye dokumentarudsendelser.
Tysk tv sætter i disse dage spot på de forskellige perspektiver på genforeningen af Tyskland med blandt andet to nye dokumentarudsendelser. Her bliver historien fortalt af både de tyskere, som har oplevet tiden før og efter Murens fald og af den første generation af frie østtyskere. Du kan finde udsendelserne i mitCFU.

Tyskernes egne historier

Det var et historisk øjeblik, da Muren faldt. Efter årtiers splittelse kunne tyskere fra Øst atter rejse ind i Vesttyskland og familier kunne blive forenet. Og efter et utal af historier om folk, der tog flugten over grænsen mod Vest, var Murens fald nærmest også en befrielse. Men herhjemme taler vi sjældent om de konsekvenser, genforeningen af Tyskland har haft. Særligt for østtyskerne.

I anledning af 30-året for genforeningen, som fandt sted d. 3. oktober 1990, nøjagtigt 328 dage efter Murens fald, sætter tysk tv spot på eftertiden, og eleverne kan kigge med. Det giver jer mulighed for at diskutere emnet fra forskellige vinkler i undervisningen.

Ein Staat geht. Abschied von der DDR | © ZDF
Afsked med DDR

Hvordan var det egentligt at være østtysker, der blev tvunget ind i DDR, men samtidig i det øjeblik Jerntæppet gik op måtte se en helt anden verden i øjnene end den, man havde taget afsked med årtier forinden? Hvordan var det at blive indlemmet i det moderne, vestlige demokratiske Tyskland? Og hvad oplevede de østtyskere, som havde erklæret sig som socialister og tro Stasi-støtter, da hele deres verden smuldrede side om side med Muren?

Nye dokumentarudsendelser i mitCFU

Disse aktuelle dokumentarudsendelser sætter spot på den komplekse historie om genforeningen set gennem forskellige tyskeres øjne. Lige fra de østtyskere, der oplevede at tage afsked med deres land ad flere omgange og generation nul, som de første ”frie” østtyskere, der tog deres første skridt ud i en genforenet og åben verden.

Ein Staat geht. Abschied von der DDR | © ZDF
Afsked med DDR

Find mere undervisningsmateriale i mitCFU

Afhængigt af din skoles aftale om brug af tv og film, har du adgang til masser af tv-udsendelser og film om Tysklands historie, herunder Tysklands genforening.

Find relevante udsendelser i mitCFU

 

Ein Staat geht. Abschied von der DDR | © ZDF
Afsked med DDR