26. feb 2021

Copydan AVU-medier er igen i år med på Læringsfestivalen, som denne gang er slået sammen med Skolemessen til et virtuelt koncept – Læringsfestival Online 2021. Her kan du besøge vores virtuelle stand og se vores gratis oplæg.

Du kan besøge os hele marts måned (hvis du er registreret som deltager) eller  vores univers her på hjemmesiden, hvor du finder alle de nye materialer og præsentationer. 

Virtuel undervisning med masser af muligheder

Tv, internet og streaming og ikke mindst film er mere aktuelle i undervisningen end nogensinde før. Aftalerne, som giver adgang til brugen, henholdsvis TVIS-aftalen og Spillefilmsaftalen, giver nemlig en række muligheder, som blandt andet er aktuelle i forbindelse med skolernes nedlukning og behovet for at tilrettelægge fjernundervisning.

Vi har derfor udarbejdet materialer i samarbejde med CFU, som kan give skoler og uddannelsesinstitutioner ny inspiration til at bruge de mange tv-udsendelser og film, som aftalerne giver adgang til i skolernes streamingtjeneste mitCFU. Aftalerne giver nemlig også mulighed for at give digitale lektier for gennem udlån af materialet til eleverne. 

Tv og film i skolens mindste klasser

Eleverne i de mindste klasser har også prøvet at modtage online undervisning mange steder landet over. Men nu hvor de er tilbage i deres klasse fysisk på skolen, har de udover mulighederne for at se tv og film i undervisningen, nu også mulighed for at se tv i skolens fritidsordning gennem TVIS-aftalen

Hent materiale til din undervisning

I vores online univers her på hjemmesiden, som du også kan besøge fra vores virtuelle stand på Læringsfestival Online 2021, kan du downloade forskelligt materiale. Du får helt nye titler på tv og film med pædagogiske vejledninger. Du kan se videopræsentationer af flere af de nye pædagogiske vejledninger og få ideer til din undervisning.

I brochurerne får du overblik over titler på tv-udsendelser og film til forskellige fag og klassetrin. Lige fra dansk og matematik til billedkunst og sprogfag. Til både indskoling, mellemtrin og udskoling i grundskolen. 

Du kan også hente materiale med titler til undervisning med tv og film i gymnasiet. Her præsenterer CFU en række titler, som passer til nogle af de mest aktuelle og relevante temaer i gymnasiet. 

Vil du vide mere om dine aftaler og muligheder? 

Du er altid velkommen til at kontakte os. Med spørgsmål til dine aftaler eller hvis du bare gerne vil vide mere. Vi er også altid klar til for hjælpe dig, hvis du har brug for en ny aftale.

Vi håber, at du vil kigge forbi os på Læringsfestival Online 2021, eller kigge forbi vores online univers i forbindelse med festivalen, hvor du kan finde alle de nye materialer. 

Besøg vores online univers

Copydan AVU-medier og Læringsfestival Online 2021

Få helt nyt materiale og inspiration til din undervisning. I grundskolen og gymnasiet. Til forskellige fag, klassetrin og temaer.

Besøg vores online univers
Klaptræ til filmoptagelse | © Jeppe Willum Kejser
Klaptræ til filmoptagelse