Gå til indhold Slice Created with Sketch.

09. okt 2020

Tv i undervisningen | © Jeppe Willum Kejser
Pige der sidder i sin skoleklasse og arbejder på en bærbar pc

Der er lagt op til masser af undervisning med levende billeder. Både i skolen og hjemmefra. Skolens TVIS-aftale er blevet opdateret, så den giver flere muligheder end nogensinde før. Til glæde for både lærere og elever.

Den TVIS-aftale, du kender

Da TVIS-aftalen mellem Copydan AVU-medier og KL blev indgået i 2015, fik skolerne en række helt nye muligheder. Via Center for Undervisningsmidlers (CFU) streamingtjeneste mitCFU, kunne skolerne streame tusindvis af forskellige tv-udsendelser og kort-og dokumentarfilm fra mange forskellige danske og udenlandske tv-kanaler (i 2020 i alt ca. 45.000 udsendelser). Og så fik skolerne adgang til at bruge lovligt indhold på YouTube, som er et af børn og unges favoritmedier og derfor oplagt til både læring og undervisning i fx digital dannelse.

Samtidig har TVIS-aftalen givet lærerne mulighed for at give eleverne digitale lektier for. Så de kunne tilgå en tv-udsendelse fra mitCFU hjemmefra og arbejde videre med den i klasseundervisningen. Det kan skolerne stadig. Og mere til.

Helt nye muligheder i undervisningen

Aftalen er blevet opdateret i 2020, så du har flere muligheder, når du skal planlægge din undervisning.

Som noget nyt har lærerne nu mulighed for at vise flow-tv i undervisningen. Det kan give en helt anden aktualitet, når en klasse arbejder med temaer som politiske valg, demokrati og Folketinges åbning, pressemøder eller andet, som sker lige nu og her.

Lærerne har også fået adgang til at streame tv via DR TV. Det giver adgang til at streame en række aktuelle ting fra nyhedsudsendelser og debatter, eller vise indhold skabt til børn på fx DR Ultra eller Ramasjang. Indhold som skolerne som noget helt nyt også gerne må vise i skolens fritidsordning, der nu kan bruge skolens TVIS-aftale i samme omfang som lærerne kan i skoletiden.

Tv som lektier eller større opgaver

Desuden er mulighederne for at give digitale lektier for blevet udvidet, så skolerne på sigt kan foretage udlån til elevere via mitCFU i op til 60 dage. Det giver både lærere og elever mulighed for at arbejde med temaer i længere tid. Og det er endnu mere oplagt at integrere tv og kort- og dokumentarfilm i fx projektopgaver.
Der er også mulighed for deling af undervisningsforløb på tværs af skoler.

Babylon Berlin | © Frédéric Batier/X Filme Creative Pool/ARD Degeto/Sky/Beta Film
ARD tv-serie Babylon Berlin

Kend din TVIS-aftale

  • TVIS står for TV, internet og streaming. Hele tre ting på en gang, som giver et hav af muligheder. Nu kan du både streame tv-udsendelser, kort- og dokumentarfilm fra mitCFU og dr.dk.

  • TVIS er også kendt som AVU-medier-aftalen. Aftalen giver dig adgang til at bruge tv-indholdet. Og så får du adgang til en masse pædagogiske vejledninger i mitCFU, som supplerer udsendelserne og gør det let for dig som lærer at tilrettelægge undervisningen. Desuden gør mitCFU det muligt at finde materiale til bestemte klassetrin, fagområder og emner, som er nøje udvalgt af fageksperter, der kender lærernes behov. 
  • TVIS giver adgang til at vise kort- og dokumentarfilm. Hvis I gerne vil vise spillefilm i undervisningen på jeres skole, kræver det en anden aftale, Spillefilmsaftalen. Den kan I til enhver tid supplere TVIS-aftalen med. Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os. 
Kontakt os om Spillefilmsaftalen
Tv-serien Overløberen | © NDR / Dreamtool Entertainment
Der Uberlaufer

Ram plet med undervisningsmaterialerne

Når din skole har TVIS-aftalen, Spillefilmsaftalen og et TV og filmabonnement hos CFU er du godt klædt på til at belyse et væld af temaer og fagområder på forskellige klassetrin. Både i grundskolen og i gymnasiet. Her kan du dykke ned i materialer, vi har udarbejdet i samarbejde med bl.a. CFU, så du let kan komme i gang med at bruge levende billeder.

Materialer til grundskolen


Brug levende billeder i grundskolen
Se nye titler på tv-udsendelser til forskellige fag og klassetrin

Flyer - de mest sete tv-udsendelser
Se populære titler til sprogfagene

Print-selv-plakat til indskolingen
Lad de mindste øve sig på at anmelde det, de ser

Materialer til ungdomsuddannelser


Brug levende billeder på ungdomsuddannelsen
Titler på relevante udsendelser inden for en række temaer fx ungdom og identitet, klima, dokumentar og fiktion m.fl. 

Unges brug af medier
Her kan du hente tre oplæg fra medieekspert Hans-Christian Christiansen. To oplæg har fokus på elevernes digitale forståelse og det tredje på analyse af filmplakater:

Skærp elevernes forståelse - fiktion, fakta og fake news
Analyse af det digitale lærred - fra vlogs til sociale videoer
Filmplakater - billedkunst eller reklame?