Gå til indhold Slice Created with Sketch.
Elever ser tv i undervisningen | © Jeppe Willum Kejser
Pige sidder og ser tv i skolen på sin bærbare pc

Copydan AVU-medier håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold. Det gælder tv, radio og film. Vi gør det kort sagt muligt for grundskoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, biblioteker, museer og kirker at bruge levende billeder til glæde for eleverne, de studerende eller de besøgende.

Gør tv og film tilgængelige i undervisning

Copydan AVU-medier har mange års erfaring med at gøre tv-udsendelser og film tilgængelige i uddannelsessystemet, så undervisningen bliver mere levende og dynamisk. Det gælder folkeskoler, på gymnasier, universiteter og andre undervisningsinstitutioner. 

Levende billeder i udstillinger 

Som museum eller bibliotek kan man også bruge lyd og levende billeder fra tv, radio og reklamefilm i sin formidling. Copydan AVU-medier håndterer nemlig rettigheder gennem aftaler, som sikrer adgang til fx at bruge gamle klip fra tv-programmer eller reklamer, der som tidsbilleder forstærker oplevelsen af en historisk periode. Eller kunst- og kulturformidling fra DR's arkiver. 

Del af et kulturkredsløb

Copydan AVU-mediers virke er med til at sikre, at en stor del af det indhold, som udgør en del af vores kulturelle ophav i Danmark også er tilgængeligt i de forskellige institutioner. Så elever og studerende får adgang til det såvel som de besøgende på landets biblioteker og museer. Vi arbejder ud fra den danske rettighedsmodel og det, vi kalder det kulturelle kredsløb. Det går kort fortalt ud på, at når rettighedshaverne modtager vederlag fra Copydan AVU-medier, så er det med til at skabe økonomisk fundament for udvikling af nye tv- og filmproduktioner.