Historisk set har det altid været en udfordring at sikre, at skuespillere, dramatikere, instruktører, musikere og mange andre i de kreative fag får betaling for den brug, som andre foretager af deres indhold. Eksempelvis tv-udsendelser, film og radio. Det lagde kimen til den aftalemodel, som i dag er grundlaget for de aftaler om brug af bl.a. audiovisuelle medier, som Copydan forhandler.

Etableringen af Copydan

I 1970'erne satte den teknologiske udvikling skub under mulighederne for at kopiere og dele audiovisuelt indhold, og den nye brug af tv-indhold krævede en aftale med hver enkelt rettighedshaver. Det var for kompliceret for både brugere og rettighedshavere. Så i 1977 gik rettighedshaverne sammen om at skabe en model, som gjorde det lettere at bruge og administrere rettighederne. Det blev til etableringen af Copydan.

Copydan AVU-medier er en af fem foreninger

I dag består Copydan af fem forskellige foreninger, hvoraf fire, herunder Copydan AVU-medier, dækker alt audiovisuelt indhold. 

Copydan Verdens TV
Copydan Verdens TV håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv-og radiokanaler. Læs mere på Copydan Verdens TV.

Copydan Kulturplus
Copydan KulturPlus sikrer, at der bliver afregnet vederlag til kunstnere og producenter, når der sælges blanke (el. tomme) kopimedier i forretningerne. Læs mere på Copydan Kulturplus.

Copydan AVU-medier
Copydan AVU-medier håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold i undervisning og formidling. Læs mere 

Copydan Arkiv
Copydan Arkiv løser de ophavsretlige problematikker, som er forbundet med genanvendelse af store mængder af udsendelser fra diverse arkiver. Læs mere på Copydan Arkiv

Øvrige Copydan-foreninger
Herudover er der foreningen Tekst og Node, som forhandler aftaler om kopiering af tekst- og nodematerialer.