Find film og tv til undervisningen
Gå på opdagelse i mitCFU's skatkammer af film og tv – håndplukket til undervisningen
I Center for undervisningsmidlers læremiddelportal – mitCFU – finder du pt. over 1.000 spillefilm og mere end 50.000 tv-udsendelser, nøje udvalgt af CFU's fagkonsulenter til brug i undervisningen – fra børnehaveklasse til ungdomsuddannelser og alt derimellem. Log ind på mitCFU i dag – og opdag en verden af film og tv, der bringer både fordybelse, faglighed og variation ind i klasselokalet.
Find film og tv i mitCFU
Ternet Ninja

Teenageren Aske får en Ninja-dukke, som både er ternet og levende. Dukken har brug for Askes hjælp i en mordsag, og Aske har brug for Ninjaens hjælp til at klare teenagelivet – det går ikke stille for sig!
For: 5.-8. klasse
Udgiver: Det Estiske Filminstitut, 2018
Sprog: Dansk
Under Sandet

5 års besættelse er slut, men krigens efterladenskaber skæmmer stadig de danske strande. 2.000 tyske soldater sendes til Danmark for at fjerne de 2,2 millioner miner, som deres landsmænd har placeret langs den jyske vestkyst.
For: 9.-10. klasse samt ungdomsuddannelser
Udgiver: Nordisk Film, 2015
Sprog: Dansk (sporadisk), Tysk
Rocks

En film om 15-årige Rocks og hendes bror Emmanuel, der er blevet efterladt af deres mor. Rocks frygter, at de vil blive adskilt, hvis det bliver opdaget. Med alle odds imod sig formår hun at undgå myndighederne, alt imens hun forsøger at finde en løsning på et problem, der har afgørende betydning for hendes eget og Emmanuels liv og fremtid.
For: 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelser
Udgiver: Fabel Pictures, 2019
Sprog: Engelsk
Film og tv til alle fag og klassetrin
Det store udvalg af film og tv giver dig mange muligheder for brug af tv og film i alle fag og på alle klassetrin. Indholdet i mitCFU udvides løbende med de nyeste og mest relevante produktioner. Det er CFU’s fagkonsulenter, der udvælger indholdet i mitCFU.
Mangler du noget?
Savner du en film eller tv-udsendelse i mitCFU? Så kontakt dit lokale CFU. Du finder kontaktinfo på cfu.dk
Hjælp og inspiration til undervisningen
I mitCFU findes helt konkrete idéer og inspiration til undervisningen. fra CFU’s fagkonsulenter blandt andet i form af
- Vejledninger En håndsrækning med ideer til, hvordan man kan sætte en film eller tv-udsendelse i spil i undervisningen.
- Kapitelsæt En række tidsmarkeringer i filmen eller tv-udsendelsen med overskrifter, opgaver eller aktiviteter.
- Pædagogiske noter En kort beskrivelse af filmen eller tv-udsendelsens potentiale i undervisningen. Noten giver også et overblik over relevante ressourcer, vejledninger og links.
- Temaer Udvalg af materialer med samme overskrift, som du selv kan plukke fra. Temaet kan enten relatere til faglige eller tværfaglige emner, aktuelle problemstillinger, mærkedage, traditioner mv.
- Universer En samling af forskellige typer af læremidler – både analoge og digitale – som du kan låne samlet til et undervisningsforløb.
Adgang til mitCFU
Brug af film og tv-udsendelserne i mitCFU forudsætter, at din skole har aftaler med både CFU og Copydan AVU-medier.
CFU’s film- og tv-abonnement giver adgang til mitCFU
TVIS-aftalen (TV-Internet-Streaming) fra Copydan AVU-medier giver rettigheder til brug af blandt andet tv-indholdet i mitCFU.
Spillefilmsaftalen fra Copydan AVU-medier giver rettigheder til brug af spillefilm i mitCFU.
Få hjælp og rådgivning
Kontakt Copydan AVU-medier for information om brug af film og tv i mitCFU.