Gå til indhold Slice Created with Sketch.

Gå ikke glip af mulighederne med aftalerne

Få overblik over aftalerne om brug af TV, film og musik i undervisningen. Det handler om levende læring. Og om at gøre det let for dig, der underviser.

© Jakob Lund
Piger arbejder foran bærbar computer med tv og film

Hos Copydan AVU-medier får du tre forskellige aftaler: 

  • TVIS-aftalen (TV, internet og streaming)
  • Spillefilmsaftalen
  • Musikaftalen
© Ditte Valente
Tre skolepiger ser film på en computer

Hvad giver TVIS-aftalen mulighed for?

TVIS-aftalen giver dig mulighed for at bruge TV, internet og streaming i undervisningen. Med aftalen kan du streame tv-udsendelser, dokumentarer og kortfilm fra mitCFU, som er Center for Undervisningsmidlers (CFU) streamingtjeneste. Det kræver, udover en aftale med Copydan AVU-medier, et Film og TV-abonnement hos CFU.

Du får adgang til over 50.000 udsendelser til forskellige fag og klassetrin i mitCFU. De kan både streames af eleverne og lærerne. Og så finder du masser af pædagogiske vejledninger i mitCFU med tips og inspiration til at bruge udsendelserne. 

Siden 2020 har TVIS-aftalen også givet skolerne mulighed for at streame fra DR TV, bruge flow-tv fra udvalgte kanaler, bruge aftalen i skolens SFO og meget mere. Alt sammen til læring. 

Se alle dine muligheder med TVIS-aftalen her:

Se alle muligheder med TVIS-aftalen
Børn ved computere | © Unsplash
Børn ved computere

Hvad giver Spillefilmsaftalen mulighed for?

Spillefilmsaftalen giver dig mulighed for at streame spillefilm som del af undervisningen. Når skolen har Spillefilmsaftalen og et Film og TV-abonnement hos CFU, har du adgang til at streame 850 spillefilm fra mitCFU (2023). Og det er ikke kun filmene, du som lærer kan finde i mitCFU. CFU's mange fagkonsulenter arbejder blandt andet på at lave ekstra undervisningsmateriale i form af pædagogiske vejledninger med tips til at bruge filmen. Så kan du spare tid og få inspiration til at bruge filmen i det enkelte fag eller som del af et tema. 

Herudover kan eleverne også streame udvalgte spillefilm på deres egne devices. Det gør det f.eks. let, når I arbejder med film i grupper eller hjemmefra i forbindelse med opgaver og lektier.

Se alle dine muligheder med Spillefilmsaftalen her:

Se alle muligheder med Spillefilmsaftalen
© Ditte Valente
Tre drenge hoverer på en dansk folkeskole

Hvad giver Musikaftalen mulighed for?

Aftalen om musik til læring er en supplerende aftale. Med musikaftalen er rettighederne på plads, når I kopierer musik til brug i undervisningen, f.eks. når I optager eller uploader musik til brug i opgaver og præsentationer, eller hvis I deler en optagelse eller præsentation på skolens/institutionens egne lukkede netværk (f.eks. Aula).

Se alt det, musikaftalen dækker her:

Se alle dine muligheder med Musikaftalen

Hvordan reguleres priserne?

Priserne reguleres og indekseres årligt. Ud over inflation afhænger priserne også af eventuelle ændringer i rettigheder og lignende forhold. Priserne oplyses uden moms, da vederlag for rettigheder p.t. er momsfritaget. Hvis det politisk besluttes at ophæve momsfritagelsen, vil vederlagene blive pålagt moms.

Vil vide mere om aftalerne?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om dine muligheder for at bruge tv, internet, streaming, spillefilm og musik med dine aftaler. Udfyld kontaktformularen og send, så vender vi tilbage til dig. Du er også velkommen til at ringe eller sende en mail.

Kontakt os

Fx +45 3544 1496
Fx Dragør Skole, Glyptoteket m.v.
Fx 787019
Er du i tvivl om noget, eller har du brug for hjælp til at komme videre? Stil dit spørgsmål her, så vender vi tilbage til dig med et svar.

Gå på opdagelse i dine muligheder

Pige i skole | © Unsplash
Pige med høretelefoner