Fold biblioteksrummet ud med nye medier
Foredrag, koncerter, temadage og andre aktiviteter bliver mere levende, når man frit kan bruge musik- og tv-indslag i biblioteksrummet. Det samme gælder ved debatarrangementer og andre begivenheder.
Et levende rum for det brede publikum
Nye medier er for alvor blevet en stor del af de aktiviteter, som landets mange biblioteker tilbyder. Det er et led i udviklingen af biblioteksrummet som et levende og tidssvarende forum, som tiltaler et bredt publikum. Det gælder fx foredrag, musikalsk liveoptræden og filmforevisninger. Introduktionen af nye medier i biblioteksrummet giver nye muligheder og er et godt supplement til bibliotekets traditionelle funktion: udlån af bøger.
Levende billeder som supplement til bøger
De nye medier er ikke en konkurrent til bøgerne. De er et supplement, som bruger nogle helt andre virkemidler. Bøger er stadigvæk et stærkt afsæt for fordybelse og refleksion. Men levende billeder kan eksempelvis være med til at styrke debat og fællesskab.